Udskydelsesreglen
Udskydelsesreglen har betydning for dig, der ønsker at gå på efterløn og er født i perioden 1. januar 1956 – 30. juni 1959.
Hvis du går på efterløn så snart, du får dit efterlønsbevis, vil du kunne få 91% af den højeste efterlønssats. Venter du i stedet en periode, vil du kunne få 100%.
Hvor længe, du skal vente med at gå på efterløn, og dermed opnå den højeste efterlønssats, afhænger af, hvornår du er født.
Udskydelsesreglen har også betydning for optjening af skattefri præmie.
Du er født i perioden |
Så længe skal du mindst vente før du går på efterløn |
Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden Som fuldtidsforsikret |
Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden Som deltidsforsikret |
1. januar 1956 - 30. juni 1956 |
1 ½ år |
2.340 timer |
1.872 timer |
1. juli 1956 - 31. december 1958 |
1 år |
1.560 timer |
1.248 timer |
1. januar 1959 – 30. juni 1959 |
½ år |
780 timer |
624 timer |
Er du født efter 1. juli 1959, gælder en anden regel. Denne kaldes 2-års reglen.