swipegesture

Guldgrube i gamle jobannoncer

1 million jobannoncer. Så mange ligger der på Jobindex.dk - når man tæller de gamle jobannoncer med, hvor jobbet for længst er besat.

Artikel 2 Min.
af Ole Strand

Og det er der god grund til, for gamle annoncer kan bruges, når du søger uopfordret. Jobannoncerne er spækket med informationer som du kan bruge i din research, f.eks.

  • Hvilke virksomheder, der tidligere har søgt folk med din uddannelse eller baggrund
  • Hvilken profil de har søgt tidligere
  • Hvad virksomheden/afdelingen laver, og
  • Hvem der dengang var kontaktpersoner.

Alt sammen information, som supplerer den viden du ellers kan få om virksomhederne, via deres hjemmesider, CA’s erhvervsdatabase, Google, LinkedIn og andre kilder.

Sådan finder du guldet

  1. Gå ind på Jobindex.dk
  2. Klik ind på siden for ’Jobsøgere’
  3. Klik ind på ’Søg virksomhed’ i undermenuen. Her kan du søge på aktuelle jobannoncer, men også dem i arkiv.
  4. Indtast dine søgekriterier – f.eks. cand.merc.-job i midtjylland.
  5. Der er måske 20 aktuelle stillinger her og nu, men hvis du søger på arkiverede job, kan du se 1.413 virksomheder, der har opslået job til cand.merc.-uddannede inden for de sidste 5 år i Midtjylland, og som du evt. kan henvende dig til.
  6. Ved den enkelte jobannonce, kan du klikke på virksomhedsprofilen, som viser alle nuværende og tidligere stillingsopslag fra virksomheden. Der er også link til LinkedIn, så du kan se, om du har kontakter med forbindelse til virksomheden.

E-bog

Skriv dig til jobsamtalen

Her får du en guide til, hvordan du fixer de mest almindelige fejl i dit CV og i din ansøgning. Du får også skabeloner til det skarpe CV og den gode ansøgning.